Gammelt hus? 5 miljørisici du skal undersøge før du køber

Et gammelt hus har ofte charme, håndværk og en beliggenhed, man ikke finder i nybyggeri. Men jo ældre huset er, desto større er sandsynligheden for, at det indeholder byggematerialer, som i dag er forbudt på grund af sundheds- og miljørisici. For huse bygget eller renoveret før 1990 er der en række forhold, som både private boligkøbere og håndværkere/bygherrer bør have styr på, inden de skriver under på en handel eller går i gang med en renovering.

Herunder gennemgår vi de vigtigste miljømæssige risikofaktorer, du bør undersøge – og hvorfor det ikke kun er en god idé, men i mange tilfælde også et lovkrav.

1. PCB i fuger, maling og termoruder (1950-1977)

PCB (polychlorerede biphenyler) blev brugt i en række byggematerialer fra 1950 til 1977, hvor anvendelsen blev forbudt. Stoffet kan blandt andet findes i elastiske fuger omkring vinduer og døre, termoruder, gulvmasse og maling.

Hvis du overvejer at renovere eller rive ned i en bygning fra denne periode, kan det derfor være relevant at undersøge, om der findes PCB i de materialer, der skal fjernes eller renoveres. Ved byggearbejde, der frembringer mere end 1 ton affald, er der krav om en miljøscreening, hvor PCB blandt andet indgår som et af de problematiske stoffer, der skal undersøges for. Det gælder også ved udskiftning af termoruder, der kan være fremstillet i perioden 1950-1977.

Det er ikke altid muligt at se med det blotte øje, om et byggemateriale indeholder PCB. Derfor kan en miljøscreening og eventuelt prøvetagning være nødvendig for at afklare, om der er PCB i de berørte materialer.

2. Asbest i tag, rør og vægplader (før ca. 1990)

Asbest blev gradvist udfaset i Danmark fra 1972, hvor de første begrænsninger kom. Det brede forbud mod brug i byggematerialer trådte i kraft i 1986, og i 1988 blev asbest i tagplader forbudt. Alligevel blev eksisterende restlagre solgt og brugt helt frem til omkring 1990, så huse opført eller renoveret før dette år kan sagtens indeholde asbest.

Typiske steder at finde asbest:

• Eternittag (bølgeplader)
• Rørisolering
• Loft- og vægplader
• Fliseklæb og gulvlim
• Facadeplader

Det er fuldt lovligt at bo i et hus med intakte asbestholdige materialer – problemet opstår først, når materialet beskadiges, bores, skæres eller slibes, og fibre frigives til luften. Derfor er det afgørende at få kortlagt, om der er asbest til stede, inden du renoverer eller river ned.

3. Bly i maling, tagrender og installationer

Blyhvidt maling blev forbudt i Danmark allerede i 1950, mens de fleste øvrige blyholdige produkter først blev udfaset mellem 2001 og 2007. Bly er især at forvente i slidstærk maling og grundere på træværk – fx vinduer, døre, facader og rækværk – men findes også i tagrender, taginddækninger og ældre pakninger i afløbsrør.

Bly er giftigt og ophobes i kroppen over tid. Risikoen opstår typisk, når malingen slibes eller skæres i forbindelse med renovering, hvorved støv og partikler kan indåndes.

4. Nedgravet olietank – en skjult forureningsrisiko

Har huset tidligere været opvarmet med oliefyr, bør du undersøge, om der findes eller har været en nedgravet olietank på grunden. Oplysninger om olietanke skal registreres i BBR, men oplysningerne kan være mangelfulde, særligt når det gælder ældre tanke. Derfor er det en god idé at undersøge både BBR og kommunens oplysninger om ejendommen.

En utæt eller forkert sløjfet olietank kan forurene både jord og grundvand. Derfor bør du som køber undersøge tankens alder, type og status samt sikre dig, at der findes dokumentation for tanken og en eventuel sløjfning. Hvis oplysningerne mangler, eller der er tvivl om tankens tilstand eller tidligere brug, kan det være relevant at få forholdet undersøgt nærmere.

5. Forurenet jord – tjek V1- og V2-kortlægning

Grunden under huset kan være påvirket af tidligere tiders industri, værksteder, affaldsdeponering eller eksempelvis en olietank. Regionerne kortlægger ejendomme, hvor der er mistanke om eller konstateret jordforurening.

• Vidensniveau 1 (V1): Der er oplysninger om aktiviteter på grunden, som kan have medført forurening. Det betyder, at der er mistanke om forurening, men at den ikke er dokumenteret.
• Vidensniveau 2 (V2): Der er gennem undersøgelser konstateret jordforurening på grunden.

Du kan undersøge, om en ejendom er kortlagt, via Danmarks Miljøportal eller ved at kontakte den relevante region. En V1- eller V2-kortlægning betyder ikke nødvendigvis, at du skal afstå fra at købe ejendommen, men det er vigtigt at kende kortlægningen og dens betydning, før du køber. Forurening kan blandt andet have betydning for mulighederne for at bygge, grave eller flytte jord på grunden.

Hvis du står over for at skulle grave ud eller flytte jord fra grunden, kan det være relevant at få undersøgt jorden med jordprøver, så du får bedre kendskab til jordens forureningsforhold.

Hvordan finder du ud af, hvad der gælder for netop dit hus?

Den sikre vej er en professionel miljøscreening, hvor en rådgiver gennemgår bygningens alder, materialer og tidligere renoveringer systematisk. Det gælder både, hvis du er ved at købe huset, og hvis du allerede ejer det og planlægger en renovering eller nedrivning. NemScreening tilbyder rådgivning ved nedrivning og renovering af bygninger, så du undgår at stå med en ulovlig håndtering af farligt affald – eller en ubehagelig overraskelse, når regningen for oprensning lander.

Skal du i gang med byggeri efterfølgende, er det desuden værd at huske, at renoverings- og nedrivningsprojekter ofte kræver både en nedrivningstilladelse og korrekt affaldsanmeldelse, og at en vedligeholdelsesplan kan give dig overblik over, hvilke dele af huset der kræver opmærksomhed på sigt.

Ofte stillede spørgsmål

Er det ulovligt at bo i et hus med asbest eller PCB?

Nej. Det er lovligt at bo i et hus, hvor materialerne sidder intakte. Reglerne handler om, hvordan materialerne skal håndteres, hvis de berøres ved renovering eller nedrivning.

Hvem har ansvaret for at screene for PCB og asbest – køber eller sælger?

Det er bygherren, altså den der igangsætter renoverings- eller nedrivningsarbejdet, der har pligt til at få lavet screeningen. Hvis du som ny ejer planlægger arbejde på huset, er det derfor dit ansvar.

Kan jeg se, om en grund er forurenet, inden jeg byder på huset?

Ja, du kan søge på adressen via Danmarks Miljøportal eller kontakte regionen for at se, om grunden er V1- eller V2-kortlagt. Sælger og ejendomsmægler har desuden pligt til at oplyse om kendt forurening.

Hvad koster det at få lavet en miljøscreening?

Prisen afhænger af husets størrelse, alder og omfanget af det planlagte arbejde. Kontakt NemScreening for et konkret tilbud tilpasset din bolig.

Skal jeg altid have en olietank gravet op?

Ikke nødvendigvis, men en forsvarligt sløjfet eller opgravet tank med dokumentation giver størst sikkerhed. Mangler dokumentationen helt, bør du få forholdet undersøgt, før du gennemfører købet.