7 byggematerialer, der kan indeholde miljøfarlige stoffer

Mange danske bygninger fra det 20. århundrede indeholder byggematerialer, der i dag betragtes som miljø- og sundhedsskadelige. Stofferne blev brugt helt lovligt frem til forbud i 1970'erne, 80'erne og 90'erne, men de findes stadig i vægge, gulve, tage og fuger i tusindvis af huse og erhvervsbygninger landet over.

Hvis du planlægger renovering eller nedrivning, er det derfor vigtigt at vide, hvilke materialer der udgør en risiko – og hvornår loven kræver, at du undersøger det, før arbejdet går i gang.

Hvorfor er det vigtigt at kende til stofferne?

Bliver miljøfarlige stoffer opdaget midtvejs i et projekt, kan det gøre både renovering og nedrivning markant dyrere end forventet, fordi arbejdet må stoppes, og affaldet skal håndteres efter særlige regler. Som bygherre er det dit ansvar at sikre, at eventuelle miljøfarlige stoffer bliver identificeret og fjernet korrekt – uanset om du er privat boligejer eller virksomhed. En miljøscreening af bygningen, før arbejdet igangsættes, er derfor den mest sikre måde at undgå ubehagelige overraskelser og unødige udgifter.

7 byggematerialer der kan indeholde miljøfarlige stoffer:

1. Fugemasser

Fugemasser omkring vinduer, døre og facadeelementer er et af de steder, hvor PCB oftest findes. PCB blev brugt i byggematerialer fra 1950 og frem til forbuddet i 1977, og fugemasser var et af de materialer, hvor stoffet fungerede som blødgører. Ud over PCB kan ældre fugemasser også indeholde klorerede paraffiner, der blev brugt som blødgørere og brandhæmmere i blandt andet fugemasser, lim og maling fra 1950'erne og frem.

2. Termoruder og vinduer

I bygninger opført eller renoveret mellem 1950 og 1977 blev PCB ofte brugt i limen, der forsegler termoruder. Fjernelse af gamle termoruder fra denne periode er da også et af de forhold, der i sig selv kan udløse krav om miljøscreening, selv ved mindre projekter.

3. Eternit-plader til tag og facade

Eternit-plader, der har været brugt til tagbeklædning og facader, er en af de mest udbredte kilder til asbest i danske bygninger. Asbest blev anvendt i byggeriet fra omkring 1910 og frem til totalforbuddet, og de sidste dispensationer for anvendelse forsvandt omkring 1988-1990. Fibrene er først en sundhedsrisiko, når materialet bearbejdes eller beskadiges, så nedtagning og nedrivning skal altid ske med særlig opmærksomhed på asbeststøv.

4. Rørisolering og loftplader

Asbest blev også brugt bredt i isoleringsprodukter – blandt andet rørisolering, brandisolering og loftbeklædninger. Da fibrene frigives ved mekanisk bearbejdning, er det især ved renovering af tekniske installationer og nedtagning af lofter, at der er risiko for udsættelse for asbeststøv.

5. Gulvbelægninger og gulvlim

Ældre gulvkonstruktioner kan indeholde flere forskellige miljøfarlige stoffer på samme tid. PCB kan findes i lime og gulvspartelmasser og kan sprede sig til nærliggende materialer som trægulve, linoleum, gulvmaling og gulvlak, selv om PCB aldrig har været en direkte bestanddel af selve trægulvet eller linoleummet. Samtidig kan gulve indeholde tungmetaller som bly, kobber og zink, og hvis summen af disse stoffer sammen med klorerede paraffiner overstiger en given grænseværdi, skal materialet klassificeres og bortskaffes som farligt affald.

6. Maling

Ældre malingstyper er en klassisk kilde til bly, der historisk er blevet brugt som pigment og rustbeskytter i maling. Bly kan optages i kroppen ved indånding af støv, og ved længerevarende udsættelse kan det påvirke både nervesystem og blodets evne til at danne røde blodlegemer. Malede overflader kan derfor kræve særlige forholdsregler ved afslibning og anden bearbejdning, hvor der frigives blyholdigt støv.

7. Flise- og fliseklæber

Klæbere brugt til fliser og gulvbelægninger kan indeholde både asbest og PCB. Asbest har været anvendt i klæbere frem til begyndelsen af 1980'erne, mens PCB som blødgører i lim og klæbemidler kan optages gennem både indånding og hud, hvis materialet håndteres uden de rette forholdsregler.

Hvornår er en miljøscreening nødvendig?

Ved renovering eller nedrivning skal der som udgangspunkt foretages en miljøscreening, hvis arbejdet frembringer mere end 1 ton bygge- og anlægsaffald. I bygninger, der er opført eller renoveret i perioden 1950-1977, bør man desuden være særligt opmærksom på miljøfarlige stoffer i de berørte materialer.

Siden 1. januar 2025 skal alt arbejde med fjernelse og nedrivning af asbest desuden udføres af autoriserede firmaer. Reglerne kan variere afhængigt af projektets omfang og bygningens alder, så er du i tvivl om dit konkrete projekt er omfattet, bør du altid få det bekræftet af en fagperson, inden arbejdet går i gang.

Hvad gør du, hvis stofferne bliver fundet?

Bliver der fundet miljøfarlige stoffer i forbindelse med en miljøscreening, skal materialet håndteres og bortskaffes efter gældende regler – ofte som farligt affald, der kræver særskilt sortering og godkendt modtager. Det hænger tæt sammen med den korrekte affaldsanmeldelse af projektet, og i mange tilfælde skal der også søges nedrivningstilladelse eller byggetilladelse, før arbejdet kan påbegyndes.

Har du en ældre bygning, kan det desuden være en god idé at koble en miljøscreening sammen med jordprøver på grunden og en løbende vedligeholdelsesplan, så du får det fulde overblik over bygningens tilstand – både over og under jorden.

Få styr på det, før du går i gang

Uanset om du står med et parcelhus, en erhvervsejendom eller et større byggeprojekt, er det bygherrens ansvar at sikre, at miljøfarlige stoffer bliver identificeret og håndteret korrekt. En miljøscreening giver dig svar på, hvilke af de syv materialer der er relevante for netop din bygning, og hvordan du kommer sikkert videre med renoveringen eller nedrivningen – uden ubehagelige overraskelser eller unødige forsinkelser.

Ofte stillede spørgsmål