Kan gammel maling indeholde tungmetaller? Det bør du vide

De fleste tænker ikke over, hvad der gemmer sig under den malede overflade i et ældre hus. Men svaret på spørgsmålet er klart: ja, gammel maling kan indeholde tungmetaller — og det gælder langt flere danske boliger og erhvervsejendomme, end man umiddelbart skulle tro.

Tungmetaller som bly, cadmium, krom og arsen blev i mange år tilsat maling for at gøre den mere holdbar, hurtigere tørrende eller mere farveintens. Problemet er, at disse stoffer ikke nedbrydes i naturen, og at de kan udgøre en sundhedsrisiko, hvis malingen slibes, skrabes eller på anden måde forstyrres.

Hvilke tungmetaller findes i gammel maling?

De mest udbredte tungmetaller i ældre maling er:

• Bly – det klart hyppigste tungmetal i gammel maling. Brugt i grundere, slidstærk vinduesmaling, facademaling og maling i vådrum.
• Cadmium – brugt til at skabe stærke gule, orange og røde farvenuancer.
• Krom – anvendt i både maling og rustbeskyttende overfladebehandling, især i gule og grønne pigmenter.
• Arsen – fandtes i ældre maling og imprægneringsmidler, men i mindre omfang end bly og cadmium.

Derudover kan zink, kobber, nikkel og kviksølv også forekomme i byggematerialer, overfladebehandlinger og tekniske installationer, selvom de ikke er lige så udbredte i selve malingen.

Hvornår blev tungmetaller forbudt?

Reglerne er strammet gradvist gennem årtierne. Blyhvidt blev forbudt i Danmark allerede i 1950, mens de fleste øvrige blyholdige produkter først blev forbudt i 2001. Cadmium i byggematerialer har været forbudt siden 1982, og arsen siden 1994.

Det betyder, at jo ældre huset er, desto større er sandsynligheden for at finde tungmetaller — men man kan ikke bruge byggeåret alene som garanti. Mange bygninger har flere lag maling oven på hinanden fra forskellige årtier, og et gammelt lag bly- eller cadmiumholdig maling kan sagtens gemme sig under et nyere, "rent" overfladelag.

Hvorfor er det et problem?

Så længe malingen sidder intakt på væggen, vinduet eller døren, udgør den sjældent en akut risiko. Problemet opstår, når overfladen bearbejdes — for eksempel ved:

• Slibning af vinduesrammer, døre eller træværk
• Skrabning af løstsiddende maling
• Nedrivning eller udskæring af bygningsdele
• Afbrænding eller varmluftbehandling af gamle malingslag

Ved disse processer kan der dannes støv eller dampe, som indeholder tungmetaller, og som kan indåndes eller spredes til opholdsrum og det omgivende miljø. Bly er særligt kendt for at kunne give nerveskader, og børn er ekstra udsatte.

Hvor er risikoen størst?

Risikoen er størst i bygninger opført eller sidst overfladebehandlet før 2001, og særligt ved:

• Vinduer, døre og andet træværk med ældre, slidstærk maling eller grunder
• Facader og murværk med flere lags maling
• Vådrum, hvor holdbar, blyholdig maling ofte blev anvendt
• Jern- og metalkonstruktioner med rustbeskyttende maling

Hvordan finder du ud af, om din maling indeholder tungmetaller?

Tungmetaller kan ikke ses eller lugtes, og et hurtigt testkit fra byggemarkedet kan højst give en indikation — ikke en sikker dokumentation. Skal resultatet bruges i forbindelse med renovering, nedrivning eller bortskaffelse af affald, er det nødvendigt at få udtaget prøver fra de forskellige malingslag og få dem analyseret på et akkrediteret laboratorium.

Det er netop derfor, en miljøscreening er så vigtig før et byggeprojekt går i gang. En miljøscreening afdækker systematisk, om der er risiko for tungmetaller, PCB, asbest og andre problematiske stoffer i de bygningsdele, som arbejdet berører, så du kender fakta, før du går videre.

Hvad siger reglerne?

Efter bekendtgørelsen om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde skal bygherren foretage en miljøscreening, inden arbejdet påbegyndes. Det er typisk et krav, når projektet skaber mere end 1 ton byggeaffald, men det kan også være relevant ved mindre renoveringer, hvis der er mistanke om farlige stoffer.

Når det gælder tungmetaller i byggeaffald, opererer man med grænseværdier, der afgør, om affaldet kan håndteres som almindeligt byggeaffald, skal udsorteres som forurenet, eller skal klassificeres som farligt affald. Som eksempel regnes bly under 40 mg/kg normalt som rent, mens indhold over 2.500 mg/kg gør affaldet farligt. For cadmium er grænsen for farligt affald 1.000 mg/kg, og for krom gælder tilsvarende grænseværdier afhængigt af, om der er tale om total-krom eller det mere problematiske krom-VI.

Hvis arbejdet kræver nedrivning, er det en god idé at koordinere miljøscreeningen med den øvrige planlægning af nedrivningstilladelse og eventuel byggetilladelse, så dokumentationen er på plads, før arbejdet sættes i gang.

Hvad gør du, hvis malingen indeholder tungmetaller?

Hvis analysen viser, at malingen indeholder tungmetaller over grænseværdierne, skal arbejdet planlægges, så støv og materialer ikke spredes unødigt:

• Brug støvbekæmpelse og egnede værnemidler ved slibning og afskrabning
• Vælg den mindst støvende arbejdsmetode, fx vådafskrabning frem for tørslibning
• Sorter det forurenede materiale fra resten af byggeaffaldet
• Få affaldet korrekt klassificeret og anmeldt gennem en affaldsanmeldelse, så det kan afleveres til et godkendt modtageanlæg

Hvis du alligevel vælger at renovere i flere omgange, kan det også give mening at få lagt en vedligeholdelsesplan, der tager højde for, hvilke bygningsdele der på sigt skal undersøges eller udskiftes.

Få styr på det, før du går i gang

Du kan ikke se eller mærke, om din gamle maling indeholder tungmetaller — det kræver en målrettet undersøgelse. Hos NemScreening hjælper vi med miljøscreening af bolig og erhvervsejendomme, så du får svar på, om der er bly, cadmium eller andre tungmetaller i spil, inden du maler om, renoverer eller river ned. Kontakt os for en uforpligtende snak om dit projekt.

Ofte stillede spørgsmål