PCB i fuger: Sådan genkender du tegnene, og hvad du bør gøre

Mange danske huse og lejlighedsbygninger gemmer på en overraskelse i fugerne omkring vinduer, døre og badeværelser: PCB. Stoffet blev brugt i årtier, før man opdagede, hvor sundhedsskadeligt det er, og i dag sidder det stadig i tusindvis af bygninger uden at det altid er synligt. Her får du en guide til, hvordan du genkender tegnene, hvorfor det er et problem, og hvad du konkret skal gøre, hvis du har mistanke om PCB i dine fuger.

Hvad er PCB, og hvorfor blev det brugt i fuger?

PCB (polychlorerede biphenyler) er en gruppe kemiske stoffer, der i perioden 1950 til 1977 blev tilsat elastiske fugematerialer i byggesektoren. Stoffet blev brugt til fugning omkring døre og vinduer, i vådrum, omkring altanelementer af beton og mellem facadeelementer af beton, fordi det gjorde fugerne bløde, holdbare og modstandsdygtige over tid.

Det, der dengang var en teknisk fordel, viste sig senere at være et alvorligt problem. PCB nedbrydes meget langsomt i naturen, og stoffet kan fortsætte med at afdampe fra gamle fuger i mange år efter, at det blev sat i bygningen. Derfor blev PCB forbudt i Danmark fra 1. januar 1977.

Hvilke bygninger kan være ramt?

Tommelfingerreglen er enkel: er din bygning opført, ombygget eller renoveret i perioden 1950 til 1977, er der reel risiko for, at der er brugt PCB-holdige fugematerialer. Det gælder både enfamiliehuse, etageejendomme og erhvervsbygninger fra perioden.

Du kan ikke altid se det med det blotte øje, men der er nogle kendte faresignaler. Et nyttigt tegn er fugens alder og konsistens: er en fuge stadig blød efter mere end 30 år, er der stor sandsynlighed for, at den indeholder PCB, netop fordi det var hele formålet med at tilsætte stoffet til fugemassen. Bløde fuger fra netop denne periode indeholder ofte høje koncentrationer af PCB.

Typiske steder at kigge efter PCB-holdige fuger er:

• Omkring vinduer og døre
• I fuger mellem betonelementer på facader og altaner
• I vådrum og badeværelser
• Omkring termoruder fra perioden, hvor PCB også kan være brugt i forseglingslimen

Sådan genkender du tegnene

Selvom en kemisk analyse altid er nødvendig for at få et sikkert svar, er der visuelle og praktiske kendetegn, du kan holde øje med:

• Konsistensen: PCB-holdige fuger forbliver ofte bløde og elastiske i årtier, hvor almindelige fuger typisk bliver hårde og revner med tiden.
• Farven: Mange PCB-fuger er grålige, mørke eller sorte, men farven alene kan ikke bruges til at udelukke eller bekræfte PCB.
• Placeringen: Fuger omkring døre, vinduer og betonsamlinger fra byggeperioden er statistisk mest udsatte.
• Byggeåret: Står huset i BBR som opført eller renoveret mellem 1950 og 1977, bør du altid gå ud fra, at der kan være PCB til stede, uanset hvordan fugerne ser ud.

Det vigtigste at huske er, at byggeår og udseende kun giver en indikation. Den eneste måde at få sikkerhed på er at få udtaget en prøve og analyseret den på et akkrediteret laboratorium.

Hvorfor er PCB et sundhedsproblem?

PCB giver ikke akutte symptomer eller ubehag, men ved langvarig påvirkning er der påvist en række alvorlige sundhedsrisici. Stoffet er klassificeret som kræftfremkaldende for mennesker af det internationale kræftforskningscenter IARC, og det mistænkes desuden for at være hormonforstyrrende og for at kunne påvirke immunforsvaret, leveren og skjoldbruskkirtlen.

Et dansk studie har desuden påvist en sammenhæng mellem høj PCB-eksponering i indeklimaet og øget risiko for både leverkræft og meningeomer (en type hjernesvulst) blandt beboere i stærkt forurenede boliger. PCB ophobes i kroppen og nedbrydes langsomt, så eksponering kan have betydning længe efter, man er flyttet, eller boligen er renoveret.

Det er dog værd at understrege, at det kun er en mindre andel af danske bygninger, hvor PCB-niveauet i indeluften når op på et niveau, der udgør en nærliggende sundhedsfare. Risikoen er størst, hvis fugerne er beskadigede, eller hvis der udføres arbejde, der frigiver støv og partikler, uden at det sker under kontrollerede forhold.

Hvad siger loven?

Siden 2013 har bygherrer – også private boligejere – haft pligt til at screene for PCB, før der igangsættes renovering eller nedrivning af bygninger opført, renoveret eller vedligeholdt i perioden 1950-1977. Det gælder for eksempel også, hvis fuger tidligere er blevet udskiftet, eller bygningen er blevet malet i perioden.

Screeningspligten gælder, når renoverings- eller nedrivningsarbejdet berører mere end 10 m² af bygningen, eller når arbejdet forventes at frembringe mere end 1 ton affald. I praksis betyder det, at langt de fleste projekter på bygninger fra perioden bliver omfattet af kravet, fordi det ofte er vanskeligt at dokumentere, at en ældre bygning aldrig er blevet renoveret i de pågældende årtier.

Der opereres desuden med konkrete grænseværdier for PCB i byggeaffald:

• Under 0,1 mg/kg: Materialet betragtes som udgangspunkt som uforurenet.
• 0,1-50 mg/kg: Materialet er forurenet og skal håndteres særskilt, men reglerne er mindre strenge end for farligt affald.
• Over 50 mg/kg: Affaldet klassificeres som farligt affald og skal bortskaffes via et miljøgodkendt anlæg.

Hvis man ønsker at genanvende byggeaffaldet, gælder desuden en skærpet grænse på 2,0 mg/kg for at materialet må nyttiggøres efter forudgående anmeldelse til kommunen.

Hvad gør du, hvis du har mistanke om PCB i dine fuger?

Opdager du fuger, der matcher beskrivelsen ovenfor, er det vigtigste, du kan gøre, at lade være med selv at fjerne, slibe eller skære i dem. Det kan frigive PCB-holdigt støv til indeluften og forværre situationen betydeligt.

I stedet bør du:

1. Undersøge i BBR, hvornår bygningen er opført eller sidst renoveret, hvis du er i tvivl.
2. Få foretaget en professionel miljøscreening, der afdækker, om der er brugt PCB-holdige materialer, og om der er behov for yderligere prøvetagning.
3. Få lavet en kortlægning, hvis screeningen peger på, at der kan være PCB til stede, så det præcise omfang og den rette håndtering kan fastlægges, inden arbejdet går i gang.
4. Lade fagfolk stå for sanering og bortskaffelse, hvis der konstateres PCB over grænseværdierne, så affaldet håndteres og anmeldes korrekt.

Står du over for en større renovering eller nedrivning af en ejendom, kan det også være en fordel at få lagt en samlet plan for projektet, herunder en vedligeholdelsesplan, så miljøforhold som PCB tænkes ind fra start og ikke bliver en kostbar overraskelse undervejs.

Få professionel hjælp til at komme videre

Fordi reglerne er komplekse, og konsekvenserne ved at overse PCB kan være alvorlige – både for helbredet og for projektets økonomi – er det sjældent en god idé at gætte sig frem. Hos NemScreening hjælper vi både private boligejere og virksomheder med at få afklaret, om der er PCB i bygningens fuger, og hvad der skal ske, hvis der er. Kontakt os gerne for en uforpligtende snak om dit konkrete projekt.

Ofte stillede spørgsmål om PCB i fuger