NemScreening
Miljø5 min læsning·

Indeklimamåling for PCB: Hvornår og hvorfor du bør få det tjekket

Bor du i et hus fra 1950-1977? Læs hvornår en indeklimamåling for PCB giver mening, hvad grænseværdierne betyder, og hvad du gør ved fund.

Skrevet af NemScreening
Indeklimamåling for PCB: Hvornår og hvorfor du bør få det tjekket

Mange danske boligejere har hørt om PCB, men få ved, hvornår det egentlig er relevant at få foretaget en indeklimamåling. Da stoffet hverken kan ses, lugtes eller smages, er en måling ofte den eneste måde at få klarhed over, om din bolig er berørt – og om der er grund til bekymring.

Hvad er PCB, og hvorfor findes det stadig i danske hjem?

PCB (polyklorerede bifenyler) blev fra 1950 til 1977 brugt i en lang række byggematerialer på grund af sine blødgørende og brandhæmmende egenskaber. Stoffet blev primært anvendt i elastiske fugemasser omkring vinduer og døre, i maling, gulvbelægninger og termoruder.

Selvom brugen af PCB i byggematerialer blev forbudt i 1977, sidder stoffet stadig i mange bygninger fra perioden. Op mod hvert fjerde danske parcelhus opført mellem 1950 og 1977 skønnes at indeholde PCB-holdige materialer, og PCB kan blive ved med at afdampe til indeluften i mere end 30 år efter, materialerne blev sat i bygningen.

Hvornår bør du få foretaget en indeklimamåling for PCB?

Der er særlig grund til at overveje en måling, hvis:

  • Din bolig er opført eller renoveret i perioden 1950-1977
  • Du kan se bløde, gullige eller grå fuger omkring vinduer, døre eller mellem betonelementer
  • Du planlægger en renovering eller nedrivning, der berører bygningsdele fra perioden
  • Du skal skifte termoruder, der kan stamme fra denne periode
  • Du eller din familie opholder jer meget i bygningen – særligt relevant hvis der er børn, unge eller gravide i husstanden

Er din bolig opført efter 1977, er sandsynligheden for PCB i byggematerialerne meget lille.

Sådan foregår en PCB-måling af indeluften

En indeklimamåling for PCB foregår typisk ved, at der opsættes måleudstyr i boligen over en periode, hvorefter luftprøven analyseres. I den danske praksis analyseres normalt for de såkaldte 7 indikator-PCB'er (PCB7), og den samlede PCB-koncentration – PCB-total – beregnes som 5 gange summen af disse.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at en enkeltmåling er behæftet med betydelig usikkerhed sammenlignet med et årsmiddel, blandt andet fordi temperatur, ventilation og årstid påvirker afdampningen. Derfor bør resultatet altid fortolkes af en fagperson, og ved tvivl kan flere målinger eller en nærmere kortlægning af kilderne være nødvendig.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din bolig er i risikozonen, er en miljøscreening et godt sted at starte – her kortlægges både PCB og andre miljøfarlige stoffer i bygningen, så du får et samlet overblik, før du beslutter dig for en egentlig indeluftmåling.

Grænseværdier: Hvad betyder tallene?

Sundhedsstyrelsen arbejder med to aktionsværdier for PCB i indeluften:

  • Under 300 ng PCB/m³: Vurderes ikke at medføre en betydende forøget helbredsrisiko.
  • 300-3.000 ng PCB/m³: Der bør på længere sigt gøres en indsats for at bringe niveauet ned under 300 ng/m³.
  • Over 3.000 ng PCB/m³: Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der gribes ind uden unødig forsinkelse.

Det er værd at bemærke, at myndighederne vurderer, at kun en mindre andel af de danske bygninger fra 1950-1977 har så høje niveauer, at det reelt er sundhedsskadeligt. Men da PCB ikke kan mærkes i hverdagen, er en måling den eneste måde at få vished på.

Hvilke sundhedsrisici er der ved PCB i indeklimaet?

PCB medfører ikke akutte symptomer, men ved langvarig påvirkning er der påvist en række sundhedsmæssige risici. PCB er klassificeret som kræftfremkaldende for mennesker af det internationale kræftforskningscenter IARC, og stoffet mistænkes desuden for at være hormonforstyrrende og kunne påvirke immunforsvaret. Et dansk studie har også vist en sammenhæng mellem PCB-eksponering i graviditeten og bestemte medfødte misdannelser hos drengebørn.

PCB ophobes i kroppen og har en halveringstid på op til 10 år, hvilket betyder, at langvarig eksponering kan have betydning længe efter, man er flyttet eller boligen er renoveret.

Hvad gør du, hvis der findes forhøjet PCB i din bolig?

Bliver der målt forhøjede værdier, er der typisk tre veje frem:

  • Forsegling: Hvis kilden ikke kan fjernes med det samme, kan den forsegles midlertidigt for at reducere afdampningen.
  • Udskiftning af materialer: Den mest effektive – men ofte dyreste – løsning er at fjerne de PCB-holdige materialer helt.
  • Forbedret ventilation: Kan i mange tilfælde reducere koncentrationen i indeluften, mens en permanent løsning planlægges.

Skal der udskiftes materialer eller foretages en større renovering, er det en god idé at søge rådgivning ved nedrivning og renovering af bygninger, så arbejdet planlægges korrekt fra start, og du undgår unødige omkostninger eller forsinkelser undervejs.

Lovkrav, du skal kende, hvis du skal renovere eller rive ned

Skal du renovere eller rive ned dele af en bygning opført eller renoveret i perioden 1950-1977, er du som bygherre – også som privat boligejer – forpligtet til at få foretaget en PCB-screening, inden arbejdet går i gang. Det gælder, hvis arbejdet berører mere end 10 m² eller frembringer mere end 1 ton affald, og reglen gælder også, når du blot skal skifte termoruder fra perioden.

Viser screeningen, at der er risiko for PCB-holdigt materiale, skal der laves en egentlig kortlægning, og byggeaffaldet skal anmeldes til kommunen senest 14 dage, før arbejdet påbegyndes. Byggeaffald med et PCB-indhold over 50 ppm regnes som farligt affald og skal håndteres derefter – husk derfor at få styr på affaldsanmeldelsen i god tid.

Skal bygningen rives helt ned, er det desuden nødvendigt at søge om nedrivningstilladelse hos kommunen, inden arbejdet sættes i gang.

Er du i tvivl om, hvilke regler der gælder for netop dit projekt, er det en god idé at kontakte en fagperson eller din kommune, frem for at gætte – reglerne kan variere afhængigt af projektets omfang og bygningens historik.

Få professionel hjælp til din indeklimamåling

Står du og overvejer, om din bolig skal have målt indeklimaet for PCB, eller planlægger du en renovering af en ejendom fra 1950-1977, hjælper NemScreening dig gerne med at få et klart og retvisende billede af situationen – så du kan træffe de rigtige beslutninger på et oplyst grundlag.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg selv se eller lugte, om der er PCB i min bolig?

Nej. PCB kan hverken ses, lugtes eller smages, så det er ikke muligt at afgøre uden en måling eller en professionel screening.

Hvilke boliger er mest i risiko for at indeholde PCB?

Bygninger opført eller renoveret i perioden 1950-1977 er i risikozonen, da PCB dengang ofte blev brugt i fugemasse, maling og termoruder. Boliger opført efter 1977 har meget lille risiko.

Hvad koster en indeklimamåling for PCB?

Prisen afhænger af boligens størrelse og omfanget af målingen. Kontakt en fagperson for et konkret tilbud tilpasset din situation.

Er jeg som privat boligejer forpligtet til at screene for PCB?

Ja, hvis du skal renovere eller rive ned dele af en bygning fra perioden 1950-1977, og arbejdet berører mere end 10 m² eller giver over 1 ton affald, har du som bygherre pligt til at screene for PCB, uanset om du er privat eller erhvervsdrivende.

Hvad betyder det, hvis målingen viser over 3.000 ng PCB/m³?

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der gribes ind uden unødig forsinkelse ved niveauer over 3.000 ng PCB/m³, da det indebærer en betydelig helbredsrisiko ved længerevarende ophold.

Hvor længe kan PCB blive ved med at afgive stoffer til indeluften?

PCB-holdige materialer kan fortsætte med at afdampe til indeluften i mere end 30 år efter, de er sat i bygningen.

Tilbage til alle artikler