Hvornår skal man søge om nedrivningstilladelse?

Skal du rive en bygning helt eller delvist ned, er et af de første spørgsmål, du bør stille dig selv, om du overhovedet må gå i gang uden videre. Svaret afhænger af en enkel, men ofte overset hovedregel i bygningsreglementet. I denne artikel gennemgår vi, hvornår du skal søge om nedrivningstilladelse, hvilke bygninger der er undtaget, og hvad du derudover skal være opmærksom på.

Hovedreglen: Krævede bygningen byggetilladelse, kræver den også nedrivningstilladelse

Den grundlæggende regel findes i bygningsreglementet (BR18) § 47, som administreres af Social- og Boligstyrelsen. Reglen er enkelt formuleret: et byggeri, der kræver byggetilladelse, før det opføres, må som udgangspunkt ikke nedrives uden en tilladelse fra kommunalbestyrelsen.

Det betyder i praksis, at du skal søge nedrivningstilladelse, hvis du vil rive en bygning eller konstruktion ned, som oprindeligt krævede byggetilladelse at opføre – uanset om du selv udfører nedrivningen, eller det er et firma, der gør det. Det gælder typisk for:

• Enfamiliehuse og dobbelthuse
• Rækkehuse og sommerhuse
• Erhvervsbygninger og landbrugsbygninger
• Udestuer og andre bygninger beregnet til personophold

Ansøgningen skal sendes digitalt gennem den fælleskommunale portal Byg & Miljø, og skal indeholde oplysninger om bygningens adresse og matrikelbetegnelse samt dens omtrentlige højde og grundflade. Kommunen bruger disse oplysninger til at vurdere, om der skal fastsættes særlige retningslinjer for nedrivningen – eksempelvis af hensyn til naboejendomme, lokalplaner eller bevaringsinteresser.

Delvis nedrivning tæller også med

Reglen gælder ikke kun, når hele bygningen skal væk. Fjerner du en væsentlig del af en bygning – for eksempel ved en gennemgribende ombygning, hvor det meste undtagen dele af ydervæggene fjernes – kan det også kræve både nedrivningstilladelse og byggetilladelse til det nye. Er du i tvivl om, hvorvidt dit konkrete projekt tæller som nedrivning eller "blot" renovering, er det kommunens konkrete vurdering, der afgør det.

Hvornår kan du rive ned uden tilladelse?

Der findes en undtagelse for mindre, sekundære bygninger. Udhuse, garager, carporte, hønsehuse, drivhuse og lignende, der er opført i tilknytning til enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse eller sommerhuse, kan normalt nedrives uden forudgående tilladelse – typisk når de er under 50 m² og fritstående.

Vær dog opmærksom på to vigtige forbehold:

• Er bygningen bygget sammen med selve huset, eller fungerer den som en integreret del af beboelsen, kræves der ofte alligevel en nedrivningstilladelse – uanset arealet.
• Selv når du ikke skal søge tilladelse, har du som bygningsejer pligt til selv at undersøge, om nedrivningen strider mod anden lovgivning, og du skal altid indberette ændringen til BBR (Bygnings- og Boligregistret) bagefter.

Det er i sidste ende kommunalbestyrelsen, der afgør, om en konkret bygning er omfattet af undtagelsen – så er du i tvivl, så tjek med kommunen, før du går i gang.

Bevaringsværdige og fredede bygninger

Selvom en bygning er under 50 m², betyder det ikke nødvendigvis, at den frit kan rives ned. Hvis bygningen er omfattet af en bevarende lokalplan eller er registreret som bevaringsværdig, kan der gælde særlige regler for nedrivning.

Ved nedrivning af bevaringsværdige bygninger skal kommunen som udgangspunkt offentliggøre nedrivningsplanerne med en høringsperiode på mindst fire uger. I denne periode har offentligheden mulighed for at komme med bemærkninger, inden kommunen tager stilling til sagen.

Det er derfor vigtigt at undersøge, om bygningen er omfattet af særlige bevaringsbestemmelser, inden nedrivningen sættes i gang.

Nedrivningstilladelse er ikke det samme som affaldsanmeldelse

Mange sammenblander nedrivningstilladelsen med den affald-anmeldelse, der skal ske til kommunen via den nationale selvbetjeningsløsning bygningsaffald.dk – men det er to selvstændige krav, der begge skal være på plads.

Du skal anmelde dit bygge- og anlægsaffald, hvis nedrivningen frembringer mere end 1 ton affald. Anmeldelsen skal som udgangspunkt være kommunen i hænde senest to uger, før arbejdet går i gang. Skal du desuden udskifte termoruder fra perioden 1950-1977, udløser det også anmeldepligt, uanset mængde.

Miljøscreening og jordprøver før nedrivning

Mange ældre bygninger – særligt dem opført eller renoveret i perioden 1950-1977 – kan indeholde sundheds- og miljøskadelige stoffer som PCB, asbest eller bly. Derfor stiller reglerne krav om, at der gennemføres en miljøscreening, inden nedrivnings- eller renoveringsarbejdet går i gang, så de problematiske materialer kan identificeres, håndteres og bortskaffes korrekt. Fra 2025 gælder det desuden, at nedrivning af asbestholdige materialer kun må udføres af virksomheder, der er autoriseret af Sikkerhedsstyrelsen.

Skal grunden efterfølgende anvendes til nybyggeri, bør du samtidig overveje, om der er behov for jordprøver, så eventuel forurening i undergrunden bliver afdækket, inden byggeriet går i gang.

Ved større projekter, hvor det fjernede etageareal udgør 250 m² eller mere, gælder desuden siden 1. juli 2025 reglerne om selektiv nedrivning, som stiller krav om en standardiseret nedrivningsplan med 22 punkter, herunder en miljøkortlægningsrapport.

Planlæg vedligeholdelsen af den nye bygning

Står du efter nedrivningen foran at opføre nyt, kan det desuden være en god idé allerede nu at få lagt en vedligeholdelsesplan for den kommende bygning, så du fra start har overblik over fremtidige vedligeholdelsesopgaver og -udgifter.

Sådan kommer du videre

Fordi reglerne om nedrivningstilladelse, affaldsanmeldelse og miljøscreening hænger tæt sammen – og fordi konsekvenserne ved at springe et trin over kan være dyre bøder eller standsning af arbejdet – er det en god idé at få afklaret forholdene, før du sætter en dato for nedrivningen. Hos NemScreening hjælper vi både private boligejere og virksomheder med rådgivning ved nedrivning og renovering af bygninger, så du kan være sikker på, at både tilladelser, anmeldelser og miljøkrav er på plads, inden maskinerne ruller ind.

FAQ