Derfor er det en god idé at få hjælp til byggetilladelsen

Skal du bygge til, bygge nyt eller lave væsentlige ændringer på din bolig? Så støder du sandsynligvis på kravet om en byggetilladelse. For mange private boligejere virker processen uoverskuelig – og det er den ofte også, hvis man ikke kender reglerne. I denne artikel gennemgår vi, hvornår du skal søge, hvad processen indebærer, og hvorfor det kan betale sig at få hjælp undervejs.

Hvornår skal du søge byggetilladelse?

Som hovedregel skal du søge byggetilladelse, når et byggeprojekt ændrer din bygnings funktion, størrelse eller udseende – uanset om der er tale om en privatbolig, et sommerhus eller en erhvervsbygning. Det gælder blandt andet, hvis boligens areal udvides, konstruktionen ændres, eller hvis anvendelsen af bygningen ændres, for eksempel fra erhverv til bolig.

Mindre projekter som skure, carporte eller overdækninger kan i visse tilfælde opføres uden byggetilladelse, hvis de holder sig under bestemte størrelser og afstandskrav til skel. Men selvom et byggeri ikke kræver tilladelse, skal det stadig overholde bygningsreglementets tekniske krav til blandt andet brand, isolering og ventilation – og en fejl her kan udløse påbud fra kommunen alligevel.

Det samme gælder ved nedrivning: skal du rive en bygning ned, som oprindeligt krævede byggetilladelse at opføre, skal du typisk også søge en nedrivningstilladelse hos kommunen, før arbejdet må gå i gang.

Bygningsreglementet og lokalplanen skal begge overholdes

Bygningsreglementet (BR18) fastlægger de tekniske krav til dansk byggeri, og en byggetilladelse er kommunens bekræftelse på, at dit projekt lever op til dem. Men BR18 er ikke det eneste, du skal tage højde for – kommunen vurderer også forhold som afstand til skel, højder, bebyggelsesprocent og den lokale lokalplan. Et projekt kan sagtens overholde bygningsreglementet og alligevel kræve en dispensation, hvis det strider mod lokalplanen for området. Derfor er det vigtigt at undersøge grundens regler, inden du går i gang.

Sådan foregår ansøgningen

Ansøgning om byggetilladelse foregår digitalt gennem portalen Byg og Miljø. Her indsender du tegninger, en projektbeskrivelse og anden relevant dokumentation, hvorefter kommunen vurderer, om projektet overholder både bygningsreglementet og lokalplanen.

Når byggeriet er færdigt, skal det færdigmeldes til kommunen, og først derefter udstedes en ibrugtagningstilladelse. Uden den står byggeriet som ulovligt i BBR, selvom det rent faktisk er opført korrekt – et trin mange boligejere overser.

Hvor lang tid tager sagsbehandlingen?

Kommunerne har fastsat servicemål for sagsbehandlingstiden, som typisk ligger mellem 40 og 60 dage afhængigt af sagstype – simple sager som enfamiliehuse ligger normalt omkring 40 dage, mens erhvervsbyggeri og etageboliger kan tage 55-60 dage. I praksis varierer det dog betydeligt fra kommune til kommune, og sagsbehandlingstiden kan blive markant længere, hvis projektet kræver dispensation fra lokalplanen, eller hvis ansøgningen er mangelfuld.

Netop mangelfulde ansøgninger er en stor del af forklaringen på forsinkelser. Flere kommuner oplever, at en stor andel af de indkomne byggeansøgninger mangler oplysninger, hvilket sender sagen tilbage i køen, mens kommunen venter på supplerende materiale. Er ansøgningen til gengæld fuldt oplyst fra start, og overholder projektet de gældende regler, kan en afgørelse komme forholdsvis hurtigt.

Hvad sker der, hvis du bygger uden tilladelse?

Bygger du uden den nødvendige tilladelse, betragtes byggeriet som ulovligt, og kommunen kan kræve, at forholdet lovliggøres efterfølgende. I værste fald kan det betyde krav om ændringer eller nedrivning, hvis byggeriet ikke kan bringes i overensstemmelse med reglerne – for eksempel hvis det overskrider afstandskrav, højder eller strider mod lokalplanen. Ulovligt byggeri kan desuden give problemer ved et senere hussalg, med forsikringen eller med boligkøberens bank.

Derfor betaler professionel hjælp sig

Selvom sagsbehandlingen af en byggesag for et enfamiliehus ofte er enklere end for større projekter, kan det stadig være kompliceret at få belyst alle forhold korrekt i ansøgningen. At få hjælp fra en byggesagkyndig eller rådgiver, der er vant til at udarbejde byggeansøgninger, er derfor en effektiv måde at undgå unødig ventetid på. En erfaren rådgiver kan sikre, at de korrekte dokumenter sendes af sted i første omgang, tjekke lokalplanen op imod dit projekt, og svare hurtigt og præcist, hvis kommunen efterspørger yderligere oplysninger undervejs.

Det gælder især, når projektet involverer mere end blot selve byggetilladelsen. Skal du renovere eller rive ned, kan der samtidig være krav om miljøscreening for at afdække forekomst af PCB, asbest og andre miljø- og sundhedsskadelige stoffer i bygningen, inden arbejdet må gå i gang. Er der tale om nedrivning, skal byggeaffaldet desuden anmeldes korrekt til kommunen, og i nogle tilfælde skal der udtages jordprøver på grunden. Ved at samle disse opgaver hos én rådgiver undgår du at stå med adskilte, ukoordinerede processer, der hver især kan forsinke dit byggeprojekt.

Sådan hjælper NemScreening dig

Hos NemScreening tilbyder vi rådgivning ved nedrivning og renovering af bygninger, hvor vi hjælper dig gennem hele processen – fra den indledende vurdering af, om dit projekt kræver tilladelse, til udarbejdelse af det nødvendige materiale til kommunen. Vi kender kommunernes krav og bygningsreglementets bestemmelser, og vi sørger for, at din ansøgning er fyldestgørende fra start, så du undgår unødige forsinkelser og afslag.

Skal dit projekt kombineres med nedrivning, miljøscreening eller affaldshåndtering, hjælper vi også med disse dele, så du får en samlet og gennemtænkt løsning for hele byggeprocessen. Kontakt os gerne for en uforpligtende snak om dit projekt.