NemScreening
Miljø5 min læsning·

Farlige stoffer i bygninger: Derfor bør din vedligeholdelsesplan starte med en screening

Skal du i gang med en vedligeholdelsesplan for din ejendom? Lær hvorfor asbest, PCB og bly bør kortlægges, før arbejdet går i gang.

Skrevet af NemScreening
Farlige stoffer i bygninger: Derfor bør din vedligeholdelsesplan starte med en screening

En vedligeholdelsesplan giver overblik – men mangler ofte et vigtigt element

Flere og flere boligejere, andelsboligforeninger og ejerforeninger får i dag lavet en vedligeholdelsesplan for deres ejendom. Det er der god grund til: en velfungerende plan giver overblik over ejendommens tilstand, hvilke opgaver der skal prioriteres, og hvornår de forventes at koste noget. Typisk strækker en vedligeholdelsesplan sig over 10-15 år og dækker alt fra tag og facade til vinduer, kælder og tekniske installationer.

Hos Husholdt kan du få udarbejdet netop den slags plan, så du eller din bestyrelse altid ved, hvad der venter forude – og kan budgettere efter det i stedet for at blive overrasket af akutte reparationer.

Det, som mange overser, når vedligeholdelsesplanen skal omsættes til konkrete opgaver, er, om der overhovedet er farlige stoffer i de bygningsdele, der skal renoveres. Det kan få store konsekvenser, hvis man opdager det for sent.

Hvorfor farlige stoffer er relevante, allerede når planen lægges

Når en vedligeholdelsesplan peger på, at taget, facaden eller vinduerne skal udskiftes om få år, er det fristende at vente med at tænke på miljøforhold, til opgaven skal i gang. Problemet er, at ældre bygningsdele meget ofte indeholder stoffer, som kræver særlig håndtering:

  • Asbest – blev brugt i byggematerialer fra 1920'erne og frem til slutningen af 1980'erne, og findes stadig i tusindvis af danske bygninger, blandt andet i tagplader, fliseklæb og rørisolering.
  • PCB – blev brugt i byggerier fra 1950'erne og frem til 1977, hvor det blev forbudt i åben anvendelse, og findes typisk i fugemasse, termovinduer, gulvbelægninger og maling.
  • Bly – et tungmetal, der har været brugt bredt i byggematerialer som maling, tagbeklædning og rørinstallationer.
  • Klorerede paraffiner – blev i vid udstrækning brugt som erstatning for PCB efter forbuddet i 1977, og findes typisk i elastiske fuger.

Disse stoffer er ikke bare et teoretisk problem. Bliver de forstyrret uden de rette forholdsregler under en renovering, kan det udgøre en alvorlig sundhedsrisiko for både håndværkere og beboere.

Loven kræver, at du ved besked, før arbejdet går i gang

Det er ikke kun et spørgsmål om sund fornuft – det er også et lovkrav. Inden et nedrivnings-, renoverings- eller vedligeholdelsesarbejde påbegyndes, skal bygherren foretage en miljøscreening af bygningen for at afdække, om der kan være anvendt problematiske stoffer, herunder PCB, klorparaffiner, PAH'er, asbest og tungmetaller.

Screeningen skal desuden anmeldes: både kommunen og entreprenøren på byggeprojektet skal adviseres om forekomst af PCB og andre materialer med koncentrationer af miljøfarlige stoffer, der ligger over grænsen for farligt affald, og adviseringen til kommunen skal anmeldes senest 2 uger inden påbegyndelse. Det gælder i praksis for de fleste ombygnings- og nedrivningsopgaver på private huse og mindre bygninger over 10 m².

Reglerne er også blevet skærpet på asbestområdet. Med virkning fra den 1. januar 2025 er der indført et autorisationskrav for virksomheder, der foretager nedrivning af asbestholdigt materiale, hvilket betyder, at entreprenører skal have en formel autorisation udstedt af Sikkerhedsstyrelsen for at måtte udføre asbestarbejde. Og selvom du som bygherre kan overlade det praktiske arbejde til andre, er det vigtigt at vide, at det altid er bygherren, der er ansvarlig for, at lovgivningen overholdes.

Bemærk, at reglerne løbende justeres, så er du i tvivl om, hvad der præcis gælder for din konkrete sag, bør du altid tage en snak med en fagperson, inden du går videre.

Sådan hænger vedligeholdelsesplan og miljøscreening sammen

Tanken bag at koble en vedligeholdelsesplan fra Husholdt med en miljøscreening fra NemScreening er enkel: I stedet for at opdage farlige stoffer, når håndværkerne allerede står klar til at gå i gang, får du kortlagt problemet på forhånd og kan bygge det direkte ind i din langsigtede plan.

Det giver dig flere fordele:

  • Realistisk budget – opdager man asbest eller PCB midt i et projekt, bliver opgaven ofte markant dyrere end først antaget, fordi der skal bruges autoriserede specialister og ekstra sikkerhedsforanstaltninger.
  • Ingen forsinkelser – kendes stoffernes forekomst på forhånd, kan tidsplanen lægges realistisk, i stedet for at arbejdet må stoppes akut.
  • Tryghed for beboere og håndværkere – en tidlig screening betyder, at ingen udsættes for sundhedsskadeligt støv eller dampe uden at vide det.
  • Dokumentation – både over for kommunen, banken og eventuelle købere er det en fordel at kunne fremvise, at ejendommens miljøforhold er afdækket.

Skal der samtidig indhentes en nedrivningstilladelse eller byggetilladelse til projektet, er en miljøscreening ofte en forudsætning for, at ansøgningen kan godkendes. Og viser screeningen, at der er farligt affald involveret, skal dette håndteres korrekt gennem en affaldsanmeldelse, inden arbejdet sættes i gang.

Kom godt i gang

Skal du i gang med at få lavet eller opdateret en vedligeholdelsesplan, er det oplagte tidspunkt at få afklaret, om der er farlige stoffer i spil, allerede inden de første opgaver i planen skal udføres. På den måde undgår du at blive overrasket undervejs, og du kan planlægge både tid og økonomi mere præcist.

Kontakt NemScreening for en uforpligtende snak om, hvordan en miljøscreening kan indgå i din vedligeholdelsesplan – og besøg Husholdt, hvis du mangler selve planen for din ejendom.

Ofte stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg lave en miljøscreening, selvom jeg kun skal vedligeholde og ikke rive noget ned?

Ja. Kravet om miljøscreening gælder ikke kun ved nedrivning, men også ved renoverings- og vedligeholdelsesarbejder, hvor bygningsdele berøres eller udskiftes.

Hvornår bør jeg få lavet miljøscreeningen i forhold til vedligeholdelsesplanen?

Bedst som en integreret del af planlægningen – altså før de enkelte opgaver i vedligeholdelsesplanen sættes i gang, så du kender omfanget og kan budgettere korrekt.

Hvilke bygninger indeholder typisk asbest eller PCB?

Bygninger opført eller renoveret fra omkring 1950 til slutningen af 1980'erne er mest udsatte, da stofferne var almindeligt anvendt i byggematerialer i den periode.

Hvem har ansvaret, hvis der findes farlige stoffer under et renoveringsprojekt?

Det er bygherren, der er ansvarlig for, at reglerne om miljøscreening og korrekt håndtering af farlige stoffer overholdes – uanset om opgaven er overladt til en entreprenør.

Kan jeg bruge samme rådgiver til både vedligeholdelsesplan og miljøscreening?

Det er to forskellige fagligheder, men de arbejder bedst sammen. Husholdt kan hjælpe med selve vedligeholdelsesplanen, mens NemScreening står for at kortlægge farlige stoffer i bygningen.

Tilbage til alle artikler