Ressourcekortlægning: Hvad er det, og hvorfor bruges det?

Når en bygning skal rives ned eller gennemgå en større renovering, er der i dag langt mere på spil end blot at få materialerne væk. Lovgivningen stiller krav om, at man systematisk undersøger, hvilke ressourcer en bygning faktisk indeholder – og det er her, ressourcekortlægningen kommer ind i billedet.

Hvad er en ressourcekortlægning?

En ressourcekortlægning er en systematisk gennemgang af en bygning med det formål at identificere, hvilke materialer og ressourcer der findes, før en nedrivning eller renovering går i gang. Kortlægningen tager udgangspunkt i miljøkortlægningen og den indledende ressourcescreening, og resultatet samles i en ressourcekortlægningsrapport.

Det er vigtigt at skelne mellem to trin i processen:

• Ressourcescreening er den indledende undersøgelse, der har til formål at pege på de ressourcer, som kan genbruges eller behandles højt i affaldshierarkiet.
• Ressourcekortlægning er den efterfølgende, mere detaljerede gennemgang, der bygger videre på screeningen og danner grundlag for den konkrete planlægning af nedrivningen.

Hvad indeholder en ressourcekortlægning konkret?

I praksis resulterer en ressourcekortlægning typisk i:

• En totalopgørelse med vurdering af mængder, der kan bruges som input til affaldsanmeldelsen
• Identifikation af de mængdemæssigt største materialefraktioner i bygningen
• Beskrivelse af de ressourcer, der vurderes at have potentiale for genbrug eller genanvendelse

Resultatet bliver en del af den anden del af nedrivningsplanen, som indsendes til kommunen, og det hænger derfor tæt sammen med byggetilladelse- og nedrivningsprocessen som helhed. Uden en fyldestgørende kortlægning kan kommunen ikke godkende planen, og nedrivningen kan ikke igangsættes.

Hvorfor er ressourcekortlægning blevet et lovkrav?

Bygge- og anlægsbranchen står for en betydelig del af Danmarks samlede affaldsmængde, og meget af det nedrevne materiale er historisk endt som affald eller deponi i stedet for at blive genbrugt. For at ændre på det har Folketinget indført krav om selektiv nedrivning, hvor materialer identificeres, adskilles og sorteres, så en højere grad af genbrug og genanvendelse bliver mulig.

Siden 1. juli 2025 er selektiv nedrivning lovpligtigt for alle nedrivninger, hvor det fjernede etageareal udgør mindst 250 m². Kravet fremgår af bekendtgørelsen om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde, og det betyder blandt andet, at der skal udarbejdes en ressourcekortlægning som en del af den standardiserede nedrivningsplan.

Det er dog vigtigt at understrege: Selvom ressourcekortlægningen er et lovkrav, er det ikke et krav, at alle de fundne ressourcer rent faktisk skal genbruges eller genanvendes bagefter – kortlægningen skal blot sikre, at mulighederne bliver undersøgt og dokumenteret.

Hvad bruges ressourcekortlægningen til i praksis?

Ud over at være et lovkrav bruges kortlægningen aktivt til at:

• Danne grundlag for udbud af den selektive nedrivning
• Give bygherren overblik over materialer, der kan sælges videre eller genbruges i eget projekt
• Sikre, at nedrivningsplanen beskriver, hvordan materialer nedtages, stables og opbevares korrekt
• Dokumentere over for kommunen, at kravene i den standardiserede nedrivningsplan er overholdt

Hvem har ansvaret for ressourcekortlægningen?

Ved nedrivningsprojekter, der er omfattet af reglerne om selektiv nedrivning, skal bygherren udpege en miljø- og ressourcekoordinator med en godkendt uddannelse. Koordinatoren har ansvaret for, at der bliver udarbejdet både en ressourcekortlægning og en detaljeret nedrivningsplan, inden arbejdet må gå i gang. Selve nedrivningsvirksomheden skal desuden være godkendt og have en ressourceansvarlig tilknyttet.

Ressourcekortlægningen hænger tæt sammen med miljøkortlægningen, som identificerer miljøfarlige stoffer som asbest, PCB og bly i maling. De to undersøgelser bør koordineres, så man ikke først finder farlige stoffer sent i processen, efter at ressourceplanen allerede er lagt. Det er derfor en god idé at få foretaget en grundig miljøscreening tidligt i forløbet, så ressourcekortlægningen kan bygge på et solidt og opdateret grundlag.

Hvad sker der, hvis kortlægningen er mangelfuld?

Erfaringer fra branchen viser, at mange ressourcekortlægninger i praksis udføres for overfladisk eller usystematisk, uden tilstrækkelig skelen til, hvordan materialerne reelt kan adskilles og afsættes. Det går ud over både den cirkulære værdi og risikerer at skabe problemer i forhold til kommunens godkendelse af den standardiserede nedrivningsplan, som er en forudsætning for, at affaldsanmeldelsen og dermed nedrivningstilladelsen kan gå igennem.

Da reglerne stadig er relativt nye, og der løbende kommer præciseringer fra Miljøstyrelsen, anbefaler vi altid at få en erfaren rådgiver til at udføre eller kvalitetssikre kortlægningen – særligt hvis I er i tvivl om, hvorvidt jeres konkrete byggeri falder ind under kravet om selektiv nedrivning.

Få hjælp til ressourcekortlægning og nedrivningsplanen

Hos NemScreening hjælper vi bygherrer og virksomheder med at komme sikkert igennem hele processen – fra miljøscreening og ressourcekortlægning til den standardiserede nedrivningsplan og den efterfølgende affaldsanmeldelse. Vi sørger for, at dokumentationen er i orden, så I undgår forsinkelser og unødige omkostninger, og at I samtidig får mest muligt værdi ud af de materialer, bygningen indeholder.

Kontakt os gerne for en uforpligtende snak om jeres konkrete projekt.